Yggdrasil – Livets Træ i nordisk mytologi
I den nordiske mytologi findes der et mægtigt og evigtgrønt træ, som forbinder hele kosmos: verdenstræet Yggdrasil, også kendt som Livets Træ. Vikingernes univers var ikke fladt eller endeløst tomt – det var bundet sammen af dette ene store asketræ, der rakte fra underverdenens dyb til himmelens top. I dette blogindlæg vil vi udforske Yggdrasils betydning, de mystiske væsener der lever omkring det, og træets rolle i Ragnarok. Undervejs ser vi også på nogle arkæologiske fund fra Danmark – såsom smykker, runesten og fund fra steder som Lejre, Jelling og Ribe – der kaster lys over vikingernes forhold til kosmologi, mytologi og symboler. Til sidst runder vi af med, hvordan Yggdrasil stadig inspirerer nutiden, bl.a. i form af smykker (hvor du finder et link til en spændende kollektion). Lad os begynde rejsen op ad verdens træets stamme!
Yggdrasils betydning – Verdenstræet og livets kilde
Yggdrasil er selve verdens midtpunkt i nordisk mytologi. Det beskrives som et vældigt asketræ (eller måske en taks) med en evigt grøn krone, der rækker helt op til himlen. Alle de ni verdener i den nordiske kosmologi er forbundet via Yggdrasil. Træets tre store rødder strækker sig ud i forskellige dimensioner af kosmos: Én rod fører til gudernes verden Asgård, en anden til jætternes verden Jotunheim, og den tredje til dødsriget Hel. Under hver af disse rødder findes en kilde eller brønd med særlig betydning: Under Asgård-roden ligger Urd’s brønd, hvor guderne samles til ting (rådslagning) og hvor skæbnen fastlægges; under Jotunheim-roden findes Mimers brønd med visdommens vand; og under den nedre rod i Hel udspringer kilden Hvergelmir, hvorfra alle verdens floder stammer.
Yggdrasil anses for helligt – det er intet mindre end livets kilde og universets akse. Hver dag rider guderne hen til Yggdrasil for at holde råd under dets grene. Nornerne (skæbnegudinderne Urd, Verdande og Skuld) holder til ved Urd’s brønd og vander træet med det hellige vand, så det ikke visner. Den livgivende dug, der drypper fra Yggdrasils løv, falder ned på jorden og holder alt grønt og levende. Man kan sige, at træet symboliserer livets cyklus: det nærer verden, forbinder fortid, nutid og fremtid (gennem nornernes skæbnespil) og rummer både liv og død i sit væsen. Selv menneskeheden udspringer ifølge myten fra træer – de første mennesker Ask (asketræ) og Embla (elm) blev skabt ud af træstammer af guderne. Odins tilknytning til Yggdrasil er også central: navnet Yggdrasil betyder “Ygg’s (Odins) hest”, dvs. galgen. Dette henviser til den berømte fortælling om, at Odin ofrede sig selv ved at hænge ni dage og nætter i verdens træet for at vinde visdom og runernes magi. Yggdrasil var således Odins galge og blev dermed poetisk kaldt hans “hest”. Denne dramatiske myte understreger, hvor helligt træet var for vikingerne – det var stedet for den ultimative offerhandling, som bragte viden til guderne og dermed til menneskene.
Væsenerne omkring Livets Træ
Det vrimler med liv og aktivitet på og omkring Yggdrasil. I toppen af træet sidder en stor ørn ved navn Ræsvælg (“Ligsluger”). Mellem ørnens øjne holder en falk ved navn Vedrfolner til, og denne lille falk siges at have det højeste udsyn i hele verden. Når ørnens mægtige vinger slår, opstår vindene, der farer over verden. Op og ned ad stammen piler det frække egern Ratatosk, som fungerer som en budbringer – eller måske rettere sladrehank – mellem træets top og rod. Ratatosk elsker at viderebringe hånlige beskeder mellem ørnen i toppen og en anden frygtindgydende beboer ved bunden af træet, nemlig dragen Nidhug. Nidhug (Nidhøgg) ligger under Yggdrasil ved kilden Hvergelmir og gnaver konstant af rødderne. Dragens evige gnaven symboliserer de destruktive kræfter, der truer livets orden – et billede på ondskab eller forfald, der tærer på verdens fundament.
Men Nidhug er ikke alene ved roden, og ørnen er ikke alene i kronen. Fire hjorte løber rundt på grenene og bider af de friske skud og blade. Deres navne er Dain, Dvalin, Dunør og Durathror. Disse hjorte repræsenterer muligvis de fire vinde eller måske de fire årstider – uanset hvad er de en del af træets økosystem og bidrager til den balance (og forbrug af liv) der kendetegner naturen. For hver dusk blad de spiser, vokser nye frem; livet fortsætter i en evig cyklus. Ved Yggdrasils fod siges også at ligge adskillige slanger foruden Nidhug, hvilket kun understreger hvor mangfoldigt (og til tider truende) et liv der udfolder sig omkring verdens træet.
Nornene skal også nævnes her: de tre skæbnegudinder Urd, Verdande og Skuld bor ved roden i Asgård, hvor Urd’s brønd ligger. Hver dag øser de vand fra brønden og vander Yggdrasils rødder, mens de spinder skæbnetrådene for guder og mennesker. Urd (der betyder “fortid” eller “skæbne”) giver navn til brønden, og hun kender alle skæbner. Hendes søstre repræsenterer “bliver til” (Verdande/nutid) og “skuld” (fremtid/skyld). Sammen holder de livets træ og dermed kosmos i god stand. At nornene vander træet med skæbnebrønnens vand, som så falder ned som livgivende morgendug, er et smukt billede på naturens kredsløb og skæbnens gang – alt hænger sammen i Yggdrasils skygge.
Detalje fra Överhogdal-tapetet (Vikingetid, fundet i Sverige) tolkes som en afbildning af verdenstræet Yggdrasil. Den geometriske træfigur i midten er flankeret af forskellige dyr, og øverst ses en rød hane – måske Gullinkambi, hanen som varsler guderne om Ragnarok. Tapetet antyder, at selv vikingerne nogle gange forsøgte at skildre deres kosmos visuelt.
Yggdrasil og Ragnarok – verdens undergang og genfødsel
I den store Ragnarok-profeti, som gengivet i Vølvens Spådom (Völuspá), spiller Yggdrasil en afgørende rolle. Tegnene på verdens undergang inkluderer, at en rød hane (Gullinkambi) galer højt fra Asgård og vækker de stridende parter – en anden hane galer i Helheim, og selv jætternes verden har sin varsler. Når hanerne galer, begynder jorden at skælve. Det siges, at Yggdrasil skælver og stønner, når Ragnarok oprinder, og ingen steder er man i sikkerhed. Verdenstræet mærker alle kosmos’ smerter: Odin konsulterer Mimers hoved for sidste råd ved roden, og de sidste store slag udkæmpes mellem guder og jætter.
Ifølge nogle overleveringer vil Yggdrasil også lide skade under Ragnarok. Den danske arkæolog Lotte Hedeager påpeger, at i kampenes kaos rives træet måske op med rode og fortæres af ildens flammer, når verden brænder. Dette scenarie – hvor selv livets træ omkommer – understreger Ragnarok som endegyldig dommedag. Men nordisk mytologi rummer altid et frø af håb: et nyt univers spirer frem af det gamle. Og her kommer Yggdrasil igen ind i billedet som selve livets redningsplanke.
En smuk detalje i myten fortæller nemlig, at to mennesker overlever Ragnarok ved at skjule sig i Yggdrasils hulrum. Disse to – en kvinde ved navn Liv (Líf) og en mand ved navn Livthraser (Lífþrasir) – finder ly i “Hoddmímis holt”, der fortolkes som et andet navn for Yggdrasil. Mens ilden raser og guder og kæmper falder, gemmer Liv og Livthraser sig i træets beskyttende favn, nær Mimers brønd. Der ernærer de sig af morgenduggen på Yggdrasils blade. Da alt er ovre, og røgen letter, kommer de to frem igen – som de nye Adam og Eva – og genbefolker verden, der atter er grøn og fredfyldt. På den måde bliver livets træ også livets redning. Selvom myterne varierer (nogle steder antydes det som sagt, at træet går under i flammerne), holder den poetiske retfærdighed ofte hånden over Yggdrasil: Det er svært at forestille sig livets cyklus uden livets træ. At Liv og Livthraser knyttes til Yggdrasil viser, at træet symboliserer kontinuitet og håb – selv i mødet med apokalypsen.
Man kan drage en interessant parallel: Ligesom de første mennesker (Ask og Embla) blev til ud af træets stof, bliver de nye mennesker efter Ragnarok til ved hjælp af verdenstræet. Cirklen sluttes – fra træ kommer liv, og i træet bevares livet gennem katastrofen. Yggdrasil står som et symbol på naturens genfødsel. Tanken om et verdentræ, der overlever (eller i det mindste sørger for overlevelse) på trods af kaos, har noget universelt opmuntrende over sig. Det er “Livets Træ” i ordets sandeste betydning: kilde til liv, beskytter af liv, og genopretter af liv.
Vikingerne og kosmologiens spor – fund fra Danmark
Vikingerne efterlod sig ikke skriftlige traktater om deres verdenssyn, men deres myter og symboler har sat sig spor i arkæologien. Danmark rummer adskillige fund, der giver os glimt af, hvordan vikingerne forestillede sig kosmos og udtrykte deres tro gennem kunst og genstande. Lad os se på et par eksempler – lige fra monumentale runesten til små smykker – og forbinde dem til idéen om Yggdrasil og livets cyklus.
Jellingstenen – Kristus på verdens træet
Et af de mest berømte monumenter fra Vikingetiden er Jellingstenene i Jelling, Jylland. Den store Jellingsten, rejst omkring 965 af Harald Blåtand, markerer Danmarks overgang til kristendommen – men den gør det med en fascinerende blanding af kristen og hedensk symbolik. På den ene side af stenen ses et billede af Kristus, men det usædvanlige er, at han ikke er afbildet på et traditionelt kors. I stedet slynger der sig grene eller bånd omkring ham, som om Kristusfiguren vokser ud af et træ. Faktisk ligner disse slyngede former et levende træ snarere end et snedkereret kors. Mange fortolkere har bemærket, at Kristus her synes at hænge på Yggdrasils grene i stedet for på Golgatas kors. Det kan have været helt bevidst fra Harald Blåtands side: Ved at lade den nye kristne frelser smelte sammen med det velkendte livstræ-motiv, gjorde man overgangen til den nye tro mere forståelig for datidens danskere. Yggdrasil var jo allerede et symbol på ofring (Odins hængning) og på livets vedligeholdelse; nu blev det også et symbol på Kristi offer og evigt liv.
Inskriptionen på Jellingstenen proklamerer, at Harald “gjorde danerne kristne”. Alligevel valgte han at afbilde Kristus på en måde, der minder om Odin på Yggdrasil (Odin hang ni nætter på træet, Kristus hang på korset). Kombinationen er slående: Livets træ møder korset. I kristen tradition findes faktisk også idéen om et livets træ (f.eks. paradisets træ eller endda korset som “et nyt livets træ”). Vikingekunstneren der udhuggede Jellingstenen, har forenet disse verdener i stenbilledet. Jellingstenen står dermed som et konkret bevis på, at forestillingen om Yggdrasil og kosmisk liv var dybt rodfæstet – så dybt, at selv den nye tro måtte låne billedsprog derfra for at kommunikere effektivt. Står man foran stenen i Jelling i dag, kan man stadig ane de sammenfiltrede bånd og grene omkring Kristus. Selvom farverne er slidt af tidens tand, lever symbolikken videre.
Farverig rekonstruktion af Harald Blåtands Jellingsten. Her ses Kristus med udbredte arme omgivet af indviklede slyngninger – disse kan tolkes som grene fra et træ (verdens træet) i stedet for et kors. Billedkilden er en moderne reproduktion fra Nationalmuseet, der viser hvordan stenen kan have været bemalet i sin tid.
Odin fra Lejre – guddom og kosmos i miniature
Fra det monumentale Jelling rejser vi nu til noget ganske småt: en lille sølvfigur fundet i Gammel Lejre på Sjælland. Lejre er kendt fra sagnhistorien som kongeslægtens hjemsted (Skjoldungerne) og har i nyere tid afsløret arkæologiske skatte, der vidner om stedet som en magt- og kultcentral i vikingetiden. I 2009 gjorde en amatørarkæolog et unikt fund: en 18 mm høj figur støbt i sølv, der forestiller en tronende person omgivet af dyr. Figuren viser en person iklædt lang dragt og kappe, siddende på en højrygget stolstrone. På hver armlæn sidder en fugl, og bag tronen ses to store dyrehoveder, der bider om ryglænet.
Det umiddelbare gæt – som også udgraveren og museet landede på – er, at figuren forestiller guden Odin på sin højsæde. Odin sidder ifølge myten på tronen Hliðskjálf, hvorfra han kan skue ud over alle verdener. De to fugle på armlænene passer perfekt med Odins to ravne, Hugin og Munin, som hver dag flyver ud i verden og bringer ham nyt. De to dyrehoveder bag på tronen kan symbolisere Odins to ulve, Geri og Freki, der ofte ligger ved hans fødder. Alt i alt tyder alt på, at vi her har Odin selv, i lille målestok – måske et mini-altarobjekt eller en amulet, som en viking har brugt i kult eller som statussymbol.
Den lille sølvfigur fra Lejre (ca. 900 e.Kr.) – tolket som guden Odin på sin trone Hliðskjálf, flankeret af sine to ravne Hugin og Munin (på stolens armlæn). De to dyrehoveder bag ryglænet anses for at repræsentere Odins ulve Geri og Freki . Fundet af figurinen i Gammel Lejre bekræfter skriftlige kilder om stedet som et center for Odin-dyrkelse.
At Odin-figurinen dukkede op netop i Lejre er ikke overraskende, men stadig fantastisk. Lejre omtales i sagaer som et hedensk samlingssted, og arkæologer har udgravet store kongehaller her. Fundet af en Odin-figur antyder, at kosmologien – personificeret ved guder som Odin – var nærværende i dagliglivet. Man kan forestille sig, at vikingerne i Lejre har kendt myterne om Odins bedrifter, inklusiv hans søgen efter visdom på Yggdrasil. Når de kiggede på den lille figur, har de måske tænkt på Odin, som fra sin trone eller fra toppen af Yggdrasil overvågede de Ni Verdener. Odin er trods alt central i kosmos: han er den, der modtog runerne under træet og som regerer Asgård fra højsædet. Figurinen giver os et direkte vindue til vikingernes religiøse forestillingsverden – en verden, hvor et lille stykke sølv kunne repræsentere det største af alt, nemlig ordenen i universet.
Smykker og symboler – fra vikingetid til i dag
Ud over de store stenmonumenter og fine kultfigurer bar vikingerne kosmologien med sig i mere hverdagsagtig form – smykker og amuletter. Det mest kendte eksempel er utvivlsomt Thors hammer, Mjølner, som hundredvis (ja, faktisk over tusind) af små vedhæng formet som hamre vidner om. Disse hammer-amuletter er fundet over hele Danmark, lige fra Ribe i vest til Bornholm i øst, og de signalerer bærerens forbindelse til Thor, beskytteren. Men hvad med Yggdrasil – bar vikingerne også symbolet på livets træ som smykke?
Det direkte motiv af et træ er mindre hyppigt i bevarede vikingesmykker, hvilket kan skyldes, at træet måske var mere implicit til stede i deres kunst. Mange vikingetidens smykker og genstande er dekoreret med indfiltrede dyr og slyngplanter i såkaldte slyngestilarter (f.eks. Jelling-stil, Mammen-stil, Urnes-stil). Nogle forskere mener, at visse af disse abstrakte mønstre kan have repræsenteret selve verdenstræet i stiliseret form. For eksempel ser vi på træudskæringerne i den norske Urnes stavkirke (1100-tallet) et motiv med et stort slyngende dyr og en slange – dette tolkes som et kristent billede af kampen mellem godt og ondt, men ligner også Nidhug der gnaver på Yggdrasil. I vikingetiden flød betydningerne sammen: en vinranke kunne lige så vel være en gren af Yggdrasil, og en slyngende slange kunne lede tankerne mod Nidhug eller Midgårdsormen.
Fra Ribe kender vi mange fine perler, amuletter og endda kristne kors, som blev handlet i byen. Ribe var en international handelsby, hvor nye ideer og symboler mødtes. Måske har folk dér hørt om kristendommens eget “livets træ” (korset eller paradisets træ) længe før omvendelsen, og sammenlignet det med deres eget Yggdrasil. Vi kan kun gætte. Men et konkret fund fra Ribe-området understreger, at vikingerne søgte beskyttelse i både gamle og nye symboler: På Lolland fandt man fx en lille hammer-amulet med indgraverede runer, der direkte identificerer den som “hammer” – et mix af hedensk form og skriftlig magi. Vikingerne var altså ikke fremmede for at bære deres tro om halsen.
Forestillingen om livets træ forsvandt ikke med vikingetiden. I mange danske egne levede folketroen om hellige træer videre op gennem middelalder og nyere tid – de såkaldte “vårdtræer” eller beskyttertræer ved gårdene, som man ofrede til for at sikre slægtens held. Et eksempel: Endnu i 1800-tallet kunne et kæmpe gammelt træ på en gravhøj ved Roskilde blive æret som et slags beskytter af lokalområdet. Sådanne skikke er formodentlig ekkoer af den dybe rod, Yggdrasil havde plantet i den nordiske bevidsthed: Træet som livsgiver og beskytter.
Yggdrasils arv og inspiration i nutiden
Yggdrasil, livets træ, stod i centrum af vikingernes univers – og på sin vis står det stadig i centrum af vores fascination af den nordiske mytologi. Træet symboliserer samhørighed mellem alle ting, fra guder til mennesker, dyr og ånder. Det minder os om naturens kredsløb, om at liv udspringer, forgår og genopstår. Gennem arkæologiske fund som Jellingstenen og Odin-figurinen fra Lejre kan vi se, hvor integreret disse idéer var i datidens samfund. Vikingernes håndværkere og fortællere har givet os billeder på, at selvom tider skifter (fra asatro til kristendom, fra vikingetid til nutid), så lever de store symboler videre – nogle gange skjult i nye klæder, andre gange klart og tydeligt.
I dag oplever vi en fornyet interesse for nordisk mytologi og dens symbolik. Yggdrasil dukker op i alt fra litteratur og kunst til design og smykkekollektioner. Og det er ikke så underligt: Livets Træ taler til noget universelt i os om sammenhæng, styrke og håb. Mange kan lide tanken om at bære et lille stykke af denne myte med sig i hverdagen – som en påmindelse om rødder, der går dybt, og grene, der rækker mod himlen. Hvis du er blevet inspireret af historien om Yggdrasil og livets cyklus, kan du opleve vores smykker inspireret af Livets Træ. Vi har samlet en hel kollektion af unikke smykker, der hylder verdens træets skønhed og betydning. Hvert design er tænkt som en lille hyldest til Yggdrasils grene og rødder, og dermed til livets evige kredsløb. Kig gerne forbi vores Livets Træ kollektion – måske finder du dit eget lille stykke af verdens træet til at bære med dig.